Informationen på denne side er generel og kan ikke erstatte professionel lægelig diagnostik, rådgivning og behandling. Der tages forbehold for misforståelser eller eventuelle ukorrektheder i det skrevne.

Til forskel fra en akut tungmetalforgiftning, er det ikke nok, at din læge tager en blodprøve og lader denne teste for tungmetaller. Det forholder sig sådan, at tungmetaller gemmer sig i knogler, organer hhv. hjerne og det kræver derfor indtagning/indsprøjtning af specielle såkaldte kelatbindende lægemidler (f.eks. DMPS også kaldet Dimaval) for at tungmetallerne bliver frigjort og dermed målbare i urinen.

I Danmark er der - som jeg pt. er bekendt med - ganske få seriøse

eksperter på området, som du kan henvende dig til (se også pkt. 12):

http://www.holistic-medicine.dk

http://www.iom.dk

I USA er det et laboratorie, der udelukkende har specialiseret sig i

at analysere alle 3 former for kviksølv i den menneskelige krop:

http://www.quicksilverscientific.com/clinical/clinical-testing.html

Der kan også foretages en hårmineralanalyse, ved specialister på området. Analysen viser ophobninger af kviksølv og andre metaller i håret; de stammer fra blod-kviksølv etc. Denne kan være misvisende pga. tungmetallers evne til at skjule sig i kroppen (se detaljer ovenfor) og derfor give et falskt negativt resultat:

http://www.hairscan.dk

Last, but not least, kan du selv derhjemme tage en screeningstest af din urin, for at få en indikation af, om der er tale om tungmetalforgiftning hhv. i hvilket omfang og hvilke metaller. Der er også her både pro og contra mht. resultatets pålidelighed,

men jeg tvivler ikke og testen bragte mig på sporet:

http://www.nissenmedica.com/pages/products/heavy_metal  (engelsk)

Nogle sværger også til en såkaldt porfyrintest, der går ud på at undersøge om urinen indeholder porfyriner - som igen fortæller noget om ens tungmetalbelastning. Det er vigtigt at påpege, at denne test ikke måler kviksølv direkte og heller ikke kan sige noget om aflagring af tungmetaller i centralnervesystemet (hjernen):

http://www.labtestsonline.org/understanding/analytes/porphyrines/test.html (engelsk)

http://www.mercurypoisoned.com/new/urine_porphyrin_test.html (engelsk)

En anden mulighed er den såkaldte fækal metal-test:

http://www.doctorsdata.com/test_info.asp?id=9  (engelsk)

Dr. Tom McGuire har samlet og forklaret forskellige testprocedurer på hans hjemmeside:

http://dentalwellness4u.com/mercurydetox/testformercury.html  (engelsk)

Desuden har han udviklet en Mercury Risk Evaluation test, hvor du udskriver et diagram og besvare spørgsmål for at afklare din personlig risikoprofil:

http://www.dentalwellness4u.com/layperson/mercuryriskevaluation.html  (engelsk)

http://www.dentalwellness4u.com/layperson/mercury-risk-chart.pdf  (engelsk)

Der er også mulighed for at teste om man evt. er allergisk overfor hhv. påvirkes negativt af det tandfyldningsmateriale, der er anvendt i ens mund (uanset materiale), dvs. om der er tale om en såkaldt immunologisk sensitivering. Dette gøres ved hjælp af en LTT-test “Lymphozytentransformationstest” hhv. en MELISA test.

Testen gennemføres på basis af blodprøve, der skal indsendes

samme dag til laboratoriet og ikke må køles ned.

Yderligere detaljer ses her:

http://www.imd-berlin.de/index.php?id=540  (tysk)

http://www.melisa.org/melisa-ltt.php  (engelsk)

NOTA BENE PLASTFYLDNINGER:

Man kan også være allergisk overfor hhv. have bivirkninger af plastfyldninger hhv. den bond (lim) der anvendes. Der er helt klart forskellige kvaliteter af plast hhv. lim på markedet, så også her gælder det om at informere sig på forhånd og ved mistanke om, at det er plastfyldninger hhv. lim man får det skidt af, så foretage en LTT-test (se ovenfor).

http://www.tannlegetidende.no/pls/dntt/pa_dtdm.xpnd?vp_seks_id=171846&b_start=1&vp_sok=nina  (norsk)